| | Side 1 af 3. Rådgivningsfirmaet Hausenberg har i samarbejde med Center for Bydesign i Københavns Kommune udarbejdet publikationen Bydesign I København. Publikationen samler op på erfaringer fra udviklingen af Christiansbro, Havnestad og Amerika Plads. Målet er at skabe et erfaringsbaseret grundlag for innovation af planlægningsprocessen.
Hvid Hverdag står bag design og den grafiske tilrettelæggelse af publikationen. Publikationen varierer mellem artikler, faktasider og analyse og er en kombination af store helsides fotos, mindre fotos samt grafiske elementer. Citater er fremhævet med stor typografi og fungerer som en ekstra indgang til teksten. Publikationen er holdt i en enkel, stram designstil, der følger Københavns Kommunes overordnede designlinje. |